Skomageriets Historie

Oldermand Paul Sørensens tale ved indvielsen af Skomagerlaugets Stiftelse i 1931.

Højtærede forsamling.

Når jeg i dag har den store glæde at skulle holde en indvielsestale for det nye alderdomshjem Skomagerlaugets Hus, som Københavns Skoma­gerlaug i dette år 1931 har ladet opføre, kan jeg ikke undlade at mindes den fortid, hvor Skomager­laugets filantropiske arbejde påbegyndte og på hvilket grundlaget er lagt for det mål: vort nye hus, som vi i dag samles for at indvie.

Københavns Skomagerlaug er et af de ældste Laug her i lan­det, idet man af dets gamle annaler kan komme tilbage til året 1294; dog finder man ikke noget filantropisk arbejde så langt tilbage i tiden. Dette ar­bejde er først taget op i året 1835, da det Københavnske håndværk opførte sin første Stiftelse i Filosofgangen, nemlig,,Stiftelsen for gamle Håndværkere og Enker i trange Kår”. I denne Stiftelse erhvervede Skoma­gerlauget sig 7 boliger, som glædeligvis se­nere er blevet til 10 boliger, og som nu har en værdi af 50.000 kroner.

Hermed var det filantropiske arbejde på­begyndt, og indenfor Laugets medlemmer voksede interessen for oprettelsen af en stif­telse for ældre veltjente kolleger og enker efter disse.

Indledningen til stiftelsens første forhandlingsprotokol skal jeg herved fremsætte:

,,Året 1852 den 19. April blev af sko­magermester H. S. Most til Laugets bestyrelse indsendt et forslag til oprettelse af en stif­telse for værdig trængende og aldrende sko­magermestre og hustruer eller enker, hvilket blev behandlet i en repræsentantforsamling den 22. juni, og blev det enstemmigt vedtaget, at forslaget skulde nyde fremme; på et følgende møde den 26. juni samme år var sagen så vidt, at der blev valgt en komite til at føre den videre frem, bestående af d’ Herrer H. S. Most, J. Handberg, J. C. Balling og P. F. Dahlberg, der i forening med Laugets daværende oldermand P. C. Rasmussen havde at ordne det videre fornødne”.

Med stor alvor tog komiteen denne gerning op, og efter et stort og ihærdigt arbejde lykkedes det også at nå så langt frem, at man i juni 1853 købte ejendommen Rosengade 6 og Fredericia­gade 73, som efter ret store omforandringer blev indrettet til en Stiftelse med 26 1-værelses lejligheder; det var dog nødvendigt at udleje lejlighederne for nogen tid og derefter senere at inddrage disse til friboliger.

Til ledelse af stiftelsen valgtes en komité der benævntes direktion, og til stiftelsesdag blev den 6. juni vedtaget. I året 1854 blev 4 boliger inddraget som friboliger, og derefter gik det stadig fremad, indtil alle boliger var inddraget i 1867. Men man blev dog ikke stående ved dette resultat, men arbejdede energisk videre. Medbestyrer P. Hansen, Nørregade, rejste spørgsmål om indsamling til et byggefond i et bestyrelses- og repræsentantskabsmøde d. 28. oktober 1874. Dette forslag fandt en så velvillig modtagelse, at der på samme møde nedsattes et udvalg på 9 medlemmer til at tage forslaget under overvejelse. Det nedsatte udvalg vedtog at følge forslagsstilleren ved at søge oprettet et boligfond ved indsamling, og således at medlemmerne, der måtte ønske det, kunde tegne sig for større årlige bidrag, bidrag en gang for alle og endelig ved meget små månedlige bidrag fra f. eks. 12 skilling. Tegningen af disse bidrag nød så god fremgang, at man d. 10. februar 1879 nedsatte et byggeudvalg for at erhverve en bedre og større ejendom til stiftelsens brug.

Man fik i 1882 et mageskifte bragt i stand med ejendommen Nansensgade 40a og 40b mod stiftelsen hidtidige ejendom. Dette mageskifte skete under sådanne øko­nomiske forhold, at Lauget ved egen hjælp kunde overkomme handelen. Den gamle ejen­dom i Rosengade ansattes til en Værdi af 48.000 Kr. og ejendommen Nansensgade til en Værdi af 150.000 Kr. Lauget overtog ejendommen i april 1882, som indeholdt 41 2-væ­relsers og 6 3-værelsers lejligheder foruden 3 kælderbutikker. Denne ejendom var meget større og meget bedre indrettet og med mere rummelige lejligheder. Men dette til trods syntes Laugets medlem­mer ikke ganske tilfreds med den. Det var, som om ejendommen med dens ret store og noget mørke sidebygning virkede noget fra­stødende. En overgang var det også meget vanskeligt at få fri­boligerne belagt, idet det syntes blandt medlemmerne, som om det var noget finere at komme i ,,Alderstrøst”; men dette bedrede sig heldigvis noget med årene, og når medlemmerne først var kommet herud, syntes de alle nogenlunde tilfreds. Det var dog ikke alene vore medlemmer, men også selve bestyrelsen, der ikke var fuldt ud til­freds med ejendommen, og jeg skal nævne, at jeg, der i 43 år har været medlem af Københavns Skomagerlaug, allerede få år efter min indtræden i Lauget underhånden hørte, at,,Social-Demo­kraten” var liebhaver til ejendommen, og at man med glæde imø­deså det tidspunkt, hvor det var muligt at få den afhændet. Men da disse forhåbninger trak noget i langdrag, og da beboerne trods forskellige mangler følte sig tilfreds i stiftelsen, besluttede direk­tionen at afhjælpe disse mangler ved at foretage en gennemgribende reparation af ejendommen.

Direktionen foreslog derfor i et bestyrelses- og repræsentant­skabsmøde d. 6. oktober 1924 at foretage et gennemgribende for­bedrings- og reparationsarbejde ved indlæggelse af elektrisk lys og wc. samt en større reparation af kælder, tagetage og gårds­plads, i det hele en reparation til et beløb af 43.000 Kr. Efter at denne reparation var foretaget, har der stadig været mange ansøg­ninger til vore friboliger.

Men med tidens udvikling blev dog noget af idyllen brudt, idet vor ellers gode nabo ,,Social-Demokraten”, grundet på udvikling, måtte anskaffe sig større og nye maskiner og elevatoranlæg, som dog ikke var ganske lydløse, og da disse maskiner altid arbejdede om natten til hen ad morgenstunden, blev vore gamle beboere føle­ligt generede i deres ellers rolige Søvn. En følge heraf var, at bestyrelsen i de senere år modtog mange klager derover, særlig fra den boligstamme, der stødte op til ,,Social-Demokraten”s Ejendom.

I juni måned 1930 meldte ,,Social-Demokraten” sig som køber af ejendommen. Dette krævede naturligvis mange og lange for­handlinger, som dog endte med, at vi solgte vort gamle hus den

29. september til ,,Social-Demokraten”. Ejendommen indbragte ved salget 280.000 Kr., heraf 165.500 Kr. kontant og resten 114.500 Kr. i en obligation, forfaldende pr. juni termin 1931. Købesummen var ganske vist ikke særlig stor, men den store udbetaling og den hurtigt forfaldende obligation var en afgjort fordel, da vi selv ville bygge vort eget hus.

Med hensyn til opførelsen af det nye hus var det vedtaget, at det samme udvalg, som var nedsat vedrørende salget, også skulle virke som byggeudvalg, til dels at erhverve en dertil egnet grund og dels at gennemføre nybygningsplanen. Hertil valgtes d’ herrer viceoldermand Wilhelm Malmqvist, Carl Andersen, H. F. Hansen, F. C. Sørensen og Oldermand Paul Sørensen samt som juridisk Konsulent overretssagfører Emil Philipson.

Det første, byggeudvalget gjorde, var at udpege en arkitekt. Dette faldt ikke vanskeligt, da vi alle mente, at arkitekt Mandrup-­Poulsen, som bl.a. har bygget mange stiftelser og alderdomshjem, var den rette mand. Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at takke arkitekt Mandrup-Poulsen og dennes Søn arkitekt Ove Man­drup-Poulsen for den smukke og praktiske måde, på hvilken vort hus er bygget. Hertil vil jeg gerne på byggeudvalgets og egne vegne hjertelig takke for det udmærkede Samarbejde, der har be­stået, og det har været mig en stor glæde at samarbejde med d’ herrer under Byggearbejdet.

I forening med arkitekten beså byggeudvalget mange grunde. Men efter nogle forhandlinger enedes man dog om grunden Tu­borgvej 108. Grunden bar en Størrelse af 8733 kvadrat alen og er købt for Kr. 3,60 pr. kvadrat alen. Skødet på grunden er ud­lagt d. 12. maj 1931.

Jeg vil gerne her rette en tak til Gentofte Kommune og adressere denne tak til oberst Parkov for den store velvilje, som kommunen har udvist overfor Københavns Skomagerlaug ved at tillade os at opføre vort hus herude i disse smukke idylliske omgivelser, og idet jeg går ud fra, at bygningen i sit ydre ikke vil virke skæm­mende i kvarteret, håber jeg også, at kommunen vil være fuldt ud tilfreds med beboerne.

Arkitekt Mandrup-Poulsen fremsatte herefter forskellige forslag til bebyggelse, hvorefter man enedes om det forslag, som førte til bygning af dette hus, og hvor det bebyggede areal af grunden androg 790 kvadratmeter.

Bygningsarbejdet blev herefter udbudt til licitation, men dette kan jo som bekendt ske på flere måder, og da vi gerne ville have ejendommen opført godt og billigt - to ting, som ikke nemt lader sig forene -, valgte vi som licitationsgrundlag at udpege 5 firmaer af hvert fag, hvoraf et af firmaerne skulle være fra Nordre Birk, og det laveste tilbud skulle antages. Med andre ord det man kalder bunden licitation. På byggeudvalgets vegne retter jeg en inderlig tak til de udøvende mestre for det i alle måder smukke og samvittighedsfulde arbejde og beder disse lade takken gå videre til deres underord­nede medarbejdere.

Vor nye ejendom består af 20 2-værelsers og 21 1-værelsers lejligheder. Alle lejligheder har selvstændig entré samt toiletrum med håndvask med koldt og varmt vand. Alle lejligheder og gange er forsynet med centralvarme. Af de 20 2-værelsers lej­ligheder har de 15 eget badeværelse. For de lejligheder, som ikke har selvstændigt badeværelse, er der i kælderen indrettet 2 store badeværelser. Til alle lejligheder er der indrettet monteret Spisekøkken med indbyggede skabe, høkasser osv., endvidere er der til alle lejligheder kælderrum og pulterkammer. Med hensyn til de 1-værelses lejligheder er disse alle forsynede med en meget stor alkove.

Til fælles bedste for vore fribeboere er der indrettet en meget stor dagligstue i direkte forbindelse med en stor veranda; til disse 2 fælles opholdsrum er der endvidere indrettet køkken, garderobe og toiletrum. Det skulle herved gøres muligt for vore gamle be­boere bl.a. ved større festligheder da at afholde dem i disse lo­kaler. Umiddelbart op til festsalen er Laugets kontor.

Med hensyn til vaskekælder og lign. er der i kælderen ind­rettet 5 vaskerum og på loftet 5 tørrerum, desforuden er der også tørreplads i gården. Som noget ganske særligt for gamle skomagere skal jeg nævne, at man i kælderetagen har indrettet et stort værksted med arbejdsborde, skabe osv. og således, at vore gamle kolleger, der endnu kan magte en reparation, kan udføre denne her og derved spare lejlighederne for at virke som værksted.

Sluttelig skal jeg nævne, at byggesummen andrager ca. 300.000 Kr. eller ca. 390 Kr. pr. bebygget kvadratmeter. Som inspektør er ansat vort Laugs bud, skomagermester Fre­derik Nielsen, og det vil sikkert lykkes ham på samme gode Måde som hidtil at sørge for, at god ro og orden opretholdes.

Endelig skal jeg med enkelte tal anskueliggøre den formue, som stiftelsen og dertil knyttede fond har opsamlet gennem ti­derne, dels ved gaver og legater, dels ved opsparinger og værdi­forøgelse.

I alt en samlet formue for stiftelsen på 344.428 Kr.

Dette tal er for mig et så smukt resultat, at jeg mindes og takker alle de gode medlemmer og velyndere af Københavns Sko­magerlaug, som på en så smuk måde har gjort Lauget i stand til at løse denne opgave: vort eget alderdomshjem.