Skomagerlauget

Københavns Skomagerlaug

Københavns Skomagerlaug, Skomagernes Hus

Vespervej 40 - 2900 Hellerup

Kjøbenhavns Skomagerlaug er et af de ældste håndværkslaug i Danmark. Det blev stiftet d. 4. Oktober 1509. Lauget kunne derfor i 2009 fejre 500 års jubilæum.


Skomagerfaget var for 100 år siden et stort håndværksfag med mange udøvere.
Selv om der var mange skomagere var de som oftest mindre bemidlede. Lauget viste samfundssind, tog ansvar for sine fagfæller og byggede i 1931 en stiftelse, hvor ældre skomagere og deres enker havde mulighed for at søge en fribolig, når de blev ledige.


I dag fungerer Stiftelsen som en almindelig udlejningsejendom, hvor Laugets medlemmer eller personer med skomagerrelationer har fortrinsstilling. Tidligere var skomagerfaget et håndværksfag, som befolkningen var yderst afhængig af, idet der først kom gang i skotøjsindustrien efter 2. Verdenskrig. Skomagerne fremstillede den gang det fodtøj, vi i dag kan gå hen og købe, lige som de også reparerede fodtøj i langt større udstrækning end i dag. Der er dog stadig brug for godt skomagerhåndværk, idet ikke alle kan bruge almindeligt fabriksfremstillet fodtøj p.g.a. sygdom, deformiteter, ulykker el. lign. Til disse personer kan den ortopædiske håndskomagermester fremstille fodtøj, der kan afhjælpe den enkeltes problem mest muligt.
Kjøbenhavns Skomagerlaug er en sammenslutning af serviceskomagere og ortopædiske håndskomagermestre i Københavns- og Sjællandsområdet. Kjøbenhavns Skomagerlaug ledes af en bestyrelse.

Bestyrelsen

Robert Sørensen

Oldermand

*Hvis du ønsker kontakt vedr. noget som omhandler lauget

Flemming Pedersen

Vise oldermand

*Hvis du ønsker kontakt vedr. noget som omhandler museet

Jan Hansen

Bestyrelsesmedlem

Kenneth Elsgaard

Bestyrelsesmedlem

Share by: